Så trængte vi vist til lidt afkøling efter hedebølgen i Milano og det bør man kunne få i Island. I lufthavnen i Billund sagde Sonja, at hun vist aldrig havde rejst tre gange på det samme år, - Mallorca, Milano og nu Island. Der afgik to fly akkurat samme tid til Keflavik, 14:40, Premier Air og så vores Iceland Air. Under turen over Atlanten kunne man følge jetstriben fra det andet fly. Turen tager 3 timer og Island er kun 2 timer efter os, - på uret altså.
Der blæste en mindre orkan ude fra Atlanterhavet, da vi stod ud af flyveren, men ellers er der ikke meget at fortælle om busturen til vort hotel Cab In. Der er så heller ikke meget at fortælle om værelset vi fik. En narkodømt isolationsfange ville få medhold ved menneskerettighederne for at det er for trange kår. Men det er det ikke for 3. klasses turister.
 |
| Indersiden af Perlan |
Vi var sultne, så vi tog en taxa op til Perlan, en restaurant lige uden for byen på en bakketop, med udsigt over hele Rejkjavik og omegn. Restauranten drejer rundt en gang i timen, så man kan nyde hele den fantastiske udsigt. Der er hvide duge på bordene og tjenerne er i fint tøj. Vi bestilte hvalbøf til forret (det stod altså under forretter) og rødfisk til hovedret. Sonja var ved at kløjs fuldstændig i det, da hun smagte på hvalen. Det kunne hun bestemt ikke lide. OK, - den har lidt leversmag, er meget mørkerød, smager ikke af fisk, men mere af vildt. Jeg syntes, det smagte godt, så jeg fik også Sonjas. Nu viste det sig, at den første mandag i august holder alle fri, så der var ikke kommet nye leverancer af fisk, så vi måtte "nøjes" med arktisk laks kun med naturlige farvestoffer. Jeg er ellers ved at være træt af industrilaks, men denne laks kunne bestemt godt bruges.
Vi gik hjem fra Perlan. Det var en god tur, selv det er lidt uden for bymidten.
Vort indre ur var næsten et, men der stod næsten 23 på min mobiltelefon, men jeg kunne bestemt godt falde i søvn.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar