7. august 2013 - Hvaler og søpapegøjer.

Der findes mange steder, hvor man kan købe en tur ud og se hvaler, så det gjorde vi. Båden afgik lidt i 13, så der var lige tid til lidt shopping. Jeg kunne godt tænke mig en sweater, så det var det, jeg ledte efter. Sonja behøver ikke at have noget at gå efter for at shoppe. Jeg fandt en flot blå en, men ville lige vente til vi kom hjem fra turen med at købe den. Den skulle lige godkendes og så behøvede jeg heller  ikke at slæbe rundt på den. Den kostede i øvrigt 20.000 iKr = ca. 1.000 dKr. men så er den også strikket af en islandsk kvinde.

Det tager op til en time, inden man er ude ved stedet, hvor hvaler æder sig tykke og fede i rejer og andre smådyr. Vi spejdede ud over bølgerne. Der var fint vejr, så båden gyngede ikke meget og vi kunne se langt. Efter endnu en time måtte vi give op. Der var ingen hvaler, - end ikke en lille delfin. ØV!! Jeg skulle nok aldrig have spist den hvalbøf første aften. Vi sejlede tilbage mod en lille ø lige uden for havnen, hvor der skulle være søpapegøjer. "De er så søde", siger Sonja og det kan hun da have ret i, hvis man altså så bare kan se dem, men de var også lige rejst et andet sted hen. Endnu engang ØV. En dejlig sejltur på Atlanterhavet, men ingen hvaler og ingen søpapegøjer. Vi fik en billet til en anden gang, så hvis du skal en tur til Island, så har jeg en billet til en gratis tur ud på Atlanterhavet. (Bonus for at læse min dagbog!)

Vi gik op for at købe trøje og andre småting, som Sonja havde fundet, bl.a. en sølvhalskæde med et fiskeskelet, - altså ikke et rigtigt, men et i sølv.

Bessastadir

Vi havde set en lille flad halvø, Alftanes, lige syd Reykjavik aftenen før oppe fra Perlan. Det undrede os, at der var bebyggelser derud. Der er ingen beskyttelse for Atlanterhavets luner. Vi tog bilen derud. Der er en tange, der forbinder fastlandet med det meste af halvøen. Til højre, lige først for, ligger Bessastadir. Der en meget velholdt hvid kirke med et stuehus og andre tilbygninger. Det har siden 1944 været præsidentens officielle bolig. Der bliver flaget med splitflag. Der er også en lille by derude med parcelhuse, skole osv. På de grønne områder, bl.a. på tangen går græsser heste. Man har et god udsigt til Reykjavik derfra.

Vi kom forbi nogle fiskerestauranter på havnen, da vi kom ind med hvalbåden og vi bestemte da, at vi skulle spise aftensmad på en af dem, som hedder Höfnin. Den er åbenbart meget velbesøgt, for kort efter at vi havde fået bord på første etage, var restauranten fuld. Sonja fik plukfisk, - dvs. fisk, der er gået i stykker (meget små stykker) blandet med fløde. Det er tydeligvis en meget nærende ret, for hun kom knap igennem halvdelen. Jeg fik skaldyr med tang til forret og rødfisk til hovedret.

Skibet i domkirken

Vi kørte en omvej hjem. Sonja ville lige se byen, hvilket indebar at vi også lige skulle se domkirken indefra. Når man lige har set den overdådige udsmykning af den katolske domkirke i Milano, så kan det virkelig være en fredfyldt oplevelse, at se en nordisk protestantisk kirke i klare rene linier uden forstyrrende udsmykninger. Man fornemmer tydeligt oprøret mod den katolske dobbeltmoral under reformationen og en dyrkelse af Gud uden forstyrrende elementer.

Aftenen sluttede igen i vort "store" værelse med kaffe og et lille stykke Anton Berg.